Familien Fischer Poulsen

Dag 16 – Farvel Californien og goddag Las Vegas

Udenfor begynder det at vælte ned med regn og vi skal tilbage til bilen for at køre ud mod lufthavnen.

Men det ser ikke godt ud for der er trafik kaos i de omkringliggende gader. Vi håber at det ikke gælder den vej vi skal men det er også lidt naivt. Vi holder planen og bakker ud af vores parkeringsbås på 6. etage i parkeringshuset men allerede der starter køen. Bilerne har svært ved at komme ud på den blokerede gade og det ender med at tage 30 min. for at komme ud af parkeringshuset. Det er ikke med i planen. Mens vi holder på 3. etage fortælle Maria at hun lige har modtage en besked om at vores flyver bliver forsinket en time, så vi tager det roligt.

Vejen ud mod lufthavnen er også proppet da folk er på vej hjem fra stranden og der bare generelt er meget trafik i og omkring Los Angeles. Det er ikke uden grund at mange motorveje er 6 sporet.

Vi når frem til biludlejningsstedet i ok tid, afleveringen sker hurtigt og vi er heldige at der kommer en shuttlebus næsten med det samme. Så vi når frem til lufthavnen i god tid og får vores bagage tjekket ind. Vi ryger lige igennem sikkerhed og skal nu bare vente på hvornår flyveren skal afsted.

Det ender med en forsinkelse på næsten 2 timer og vi kommer først fra L.A. omkring kl. 24. Det er heldigvis en kort flyvetur og vi er hurtigt igennem lufthavnen i Las Vegas og med en taxa til vores hotel (Caesars Palace), er vi på værelserne kl. 1.30. Godnat.

 

Dag 17 – Shopping og afslapning i Las Vegas

Vi sover til kl. 9 og går ned og spiser morgenmad på Serendipity3, der ligger i forlængelse af Caesars Palace. Som sædvanligt får vi bestilt rigeligt, men det er god morgenmad og det er vores første dag i Las Vegas så vi skal have energi til resten af dagen.

Dagen starter ud som overskyet og temperaturen er ok. Det er varmt men til at holde ud.

Efter morgenmaden går vi igennem det store og eksklusive shopping område der ligger sammen med hotellet. Der tilbringer vi en del tid med at se på butikker. Vi ender ude på Las Vegas Bouldevard også kendt som The Strip, hvor vi tager en tur op og ned nord for hotellet og ser på de andre kæmpe og særprægede hoteller og butikker. Man kommer hurtigt til at undervurdere afstanden mellem hotellerne fordi de er så store så vi får gået en del.

Tilbage på hotellet går vi ned til pool området for at køle lidt af inden vi skal ud om aftenen. Da det er sidst på eftermiddagen er det muligt at få to store liggesenge lige ved poolen. Det viser sig senere at de koster 200 USD per seng per dag men vi betaler ikke noget – sikkert på grund af tidspunktet.

Da vi går ud på The Strip om aften er der proppet med mennesker. Vi ser springvandet foran Bellagio, der ligger lige ved siden af vores hotel og efter lidt snakken vælger vi at spise på Bubba Gump Shrimp Co., som vi har prøvet i New York. Det er en fiske-/reje restaurant med et tema baseret på Forrest Gump filmen. Der er hyggeligt og maden er god. Heldigvis kører de ikke så voldsomt på med airconditionen, så det er faktisk behageligt at sidde indenfor. Vi spiser en bunke rejer tilberedt på mange forskellige måder mens vi drikker nogle festlige drikke til.

 

Dag 18 – The Strip, en Cup Cake hæveautomat samt Fremont Street Experience

Solen skinner fra morgenstunden så vi vælger at tage den sydlige del af The Strip inden det bliver alt for varmt. Men kl. 10 er det allerede for sent og temperaturen er sidste i 30’erne.

Vi vælger at spise morgenmad på Harley Davidson med et bord ud mod The Strip og selv om det er i skyggen, så er det varmt. Maden er ok men ikke noget at skrive hjem om.

Vi går igennem de forskellige hoteller som ligger i den sydlige ende. I New York New York ligger en kæmpe Hersey chokolade butik, hvor der bliver snoldet lidt. Vi skynder os tilbage til hotellet inden den smelter og så ryger badetøjet på.

Efter et par timer i – og ikke ved – poolen er vi afkølet nok til at fortsætte dagens program.

Vi har lejet en åben Ford Mustang hos Hertz for en dag og den går vi ned og henter. Derefter kører vi til Las Vegas Premium Outlets for at se efter nogle gode tilbud men trods 150 butikker er det småt med gevinster.

 

Vi kører tilbage til The Strip for at spise på en burger stand i et street food områder, hvor Ulla og Jesper tidligere har spist. Det viser sig at stedet er flyttet så vi spiser nogle store, lækre stenovns pizzaer på Flour & Barley i stedet. Lige ved siden af restauranten ligger en Cup Cake butik med en “cup cake hæve automat”, hvor man kan “hæve” cup cakes. Det måtte prøves.

Udstyret med en bil kører vi ned til Las Vegas down town, der hvor det hele startede, for at opleve the Fremont Street Experience. Det er en gade som nu er overdækket med verdens største skærm (ca. 500 m. lang), hvor der hver time kører et show. Vi kommer lige til kl. 23 showet som er en par Bon Jovi sange på fuld knald. Der er desuden godt gang i gaden og det er lidt mere råt end det “børnevenlige” område, hvor vi holder til. Showet kl. 24 skulle være noget specielt, så vi bliver hængende for at se det, men det var bare mere syret (for ædru personer i hvert fald) og underligt så det var ikke værd at vente på. Vi hopper tilbage i bilen for at køre tilbage til hotellet og temperaturen er stadig over 30.

Inden vi hopper i køjen hører vi lige pigerne om de vil med ud til Red Rock Canyon tidligt næste (samme) morgen. De springer de over så vi aftaler at komme tilbage og hente dem kl 9, hvor vi vil køre ud til Hoover Dam.

 

Dag 19 – En rød cabriolet, Red Rock Canyon og Hoover Dam

Selvom vi er kommet i seng kl. 1.30 står Ulla og Jesper op kl. 5 for at køre ca. 45 minutter ud til Red Rock Canyon for at se den i solopgangen. Og på vejen derud vil vi lige gøre et kort stop ved Las Vegas’ kendetegn – det store Welcome to Las Vegas skilt – der står i den sydlige enden af The Strip. Det er så planen af vi vender tilbage til hotellet for at hente pigerne og køre til Hoover Dam.

Vi er ude af værelset kl. 5.30 men som tidligere nævnt så tager al ting tid for forholdene er bare så store. Det tager tid at gå gennem hotellet og parkeringshuset (som er en del af hotellet). Det tager tid at køre ud af The Strip, hvor nogle lydskryds reelt er røde i flere minutter, så klokken bliver 6 inden vi er ved skiltet og solen er stået op kl 5.30.

Køreturen til Red Rock Canyon, der lige vest for Las Vegas, er uden problemer for trafik er der ikke meget af på det tidspunkt. Vi ser til vores overraskelse en masse cyklister på hovedvejen ud til Red Rock, selvom det er et meget øde landskab. Temperaturen falder næsten 10 grader på vejen derud så det er helt perfekt til at køre med toppen ned.

Red Rock Canyon har en ensrettet, gennemgående 13 mile lang vej hvorfra der udgår talrige vandrestier ud i området. Det er en stat parken, så man betaler for at køre igennem parken. De mange røde klippe formationer – der af navnet – er flotte i morgensolen. Vi bruger ca. 1 time på at køre igennem og lave diverse foto stops.

På vejen tilbage til hotellet stopper vi ved en Dunkin’ Donuts og køber morgenmad med som vi kan spise med pigerne på vej til Hoover Dam.

Præcis kl. 9 henter vi pigerne ved hotellet og sætter kursen mod Hoover Dam, der ligger ca. 1 time fra Las Vegas. Det er i mellemtiden blevet temmelig varmt, så vi laver den fejl at køre med toppen ned. Det er ikke smart når solen banker ned fra en skyfri himmel og temperaturen ligger på 35 grader. Så pigerne er noget bagte da vi når frem til Hoover Dam og vi bruger kun en times tid derude. Til gengæld kører vi tilbage til hotellet med toppen oppe og airconditionen kørende på fuld drøn. Det føles mere behageligt.

På hotellet får pigerne fri tid og Ulla og Jesper tager bilen down town for at se om det tager sig anderledes ud i dagslys. Der sker ikke meget dernede ved middagstid og i næsten 40 graders varme. Selv bilen er ved at dø med a/c kørende på fuld drøn. På vejen tilbage ser vi en hjemløs (og dem er der mange af i Vegas) med et skilt hvor der står “Familien er kidnappet af ninja’er så han skal bruge 50 cent til karate lektioner”. Da han ser vi sidder i bilen og griner af skiltet, så vender han det og viser en ny tekst “Min kæreste er låst inde på toilettet, så jeg skal brug 50 cent til at få hende ud”. Han har helt klart fortjent nogle almisser for han kreativitet men da vi sidder i bilen må han nøjes med en thumbs up.

Vi afleverer bilen på hotellet. Ulla og Maria tilbringer en time ved poolen mens Cecilie og Jesper slapper af på værelset. Derefter går vi ud og laver de sidste indkøb inden vi skal rejse hjem i morgen.

På vejen tilbage gennem hotellet ser vi på nogle forskellige muligheder for at spise aftensmad. Vi har tidligere spist på Mesa, som er en fantastisk restaurant men vi bliver inspireret af en ny restaurant, der hedder Searsucker, så der ender vi. Restauranten minder om en pænere sportsbar og støjniveauet er lidt højt og vi får et bord lige foran det åbne køkken. Vi overvejer kort om det var et forkert valg, men vælger at blive. Heldigvis! Maden var forrygende og udsigten til køkkenet var god underholdning for os madinteresserede – meget bedre end TV.