Meget tekst for en tur, der primært bestod af sol, strand, vand, cocktails og mad (og i Martins tilfælde en del kager og desserter). Hvis du bare vil se billeder så er de i bunden.
Onsdag formiddag havde vi en flyver fra Miami til Punta Cana i Den Dominikanske Republik, så når man skal være i lufthavnen i god tid (3 timer før) og med en køretur på 3-4 timer fra Orlando, så skulle vi tidligt op. Det gjorde det ikke bedre at Jesper opdagede et par dage før at vores flyver var ændret så den fløj en ½ time tidligere end oprindelig planlagt. Så vi stod op kl. 2, spiste lidt morgenmad, fik smidt det sidste i kufferterne, som røg ned i bilen, og kl. 3 kørte vi fra Vista Cay, Orlando med kurs mod Miami International Airport.
Der var begrænset med trafik på det tidspunkt så køreturen gik smertefrit. Der var dog lige det sidste stykke til lufthavnen, hvor vi ikke var helt sikre på at vi kørte den rigtige vej. Jesper havde valgt at vi skulle undgå betalingsveje (da det var fravalgt i billejen) så vi blev smidt af motorvejen (og skiltene mod lufthavnen) og sendt af små veje bag om lufthavnen. Men vi kom frem til forventet tid, fik afleveret vores bil på ingen tid og tog over til indcheckning hos American Airlines.
Vi kunne ikke anvende self-service’en og blev henvist de bemandede skranker. Vi kunne se at der var lang kø til sikkerheden og en lang kø til check-in. Det viste sig at være dem, som skulle til Cuba, så vi blev vist over til en kø, hvor der ikke var mere end et par stykker foran os. Vi skulle lige afregne for bagagen, da den ikke var inkluderet i billetterne (hvilket Jesper godt kunne huske noget om men havde glemt igen) og vores indrejseansøgning til Den Dominikanske Republik blev checket. Kufferterne kostede ca. 200 kr. stykket så det var ikke så galt. Indrejseansøgningen er indført p.g.a. corona opsporingen og den kunne vi udfylde online et par dage i forvejen. Det skulle senere vise sig, at vi også skulle udfylde samme ansøgning, da vi skulle forlade Den Dominikanske Republik. Mere om det senere.
I lufthavnen fik vi nogle tørre croissanter og lidt kaffe inden vi steg om bord på flyveren og små 2 timer senere steg vi ud i Punta Cana.
Der var lidt ventetid i immigrationen men vi kom igennem uden problemer da vi jo allerede havde udfyldt de nødvendige papirer. Det var der andre som ikke havde så de måtte gå til side og kæmpe med deres mobiltelefoner for at udfylde ansøgningen. Godt man er forberedt.
Vi blev hentet af den transport, som vi havde booket og betalt for på forhånd og efter ½ times køretur blev vi sat af ved vores 5-stjernede all-inclusive resort Majestic Colonial Punta Cana, der ligger på Bavaro stranden lidt nordvest for Punta Cana.
Indtjekningen var ikke helt uproblematisk da deres engelsk var lige så dårligt som vores spanske. Så det tog et stykke tid før de fandt ud af at vi skulle anvende den check-in som er forbehold Colonial Club gæsterne – en kategori som betyder lidt mere luksus.
Her udfyldte vi de nødvendige papirer og fik et armbånd på (som skulle vise sig at være meget praktisk) og så blev vi introduceret til vores butler, Faustino, der viste os hen til vores værelser og forklarede alt om resortet og konceptet.
Majestic Colonial har 7 restauranter, et utal af barer og en 400 m. lang pool med swim-up bar og kæmpe pool-område med liggestole.
Colonial Club er kun for voksne og en opgradering som giver adgang til en række privileger. Værelserne ligger i separate bygninger med to tilhørende pools med liggestole, cabana’er og swim-up barer. Selv på stranden er der et område med liggestole og strandbar, som kun er for Club gæster. Der er en Club Lounge med et pænt udvalg af forfriskelser til rådighed døgnet rundt og Club gæsterne har adgang til at spise morgenmad og frokost på Gourmet restauranten (som alternativ til de to morgenmadsbuffeter). Desuden får Club gæsterne en flaske spiritus efter eget valg på værelset – hvis ikke minibaren eller de mange restauranter og barer er nok.
Adgangen til at dette er sikret gennem det armbånd vi fik på. Det åbnede praktisk talt adgang til alt – restauranter, barer, pool- og strandområder og ikke mindst som vores værelsesnøgle. Ganske smart – ikke noget med at passe på et nøglekort når man er ved stranden eller poolen.
Så alt var på plads til at vi bare skulle slappe af i 8 dage. Og det gjorde vi i stor stil. Bort set fra en enkelt udflugt, så vores dage således ud;
- Morgenmad i en af restauranterne.
- Liggestole på stranden (badning og kolde drinks).
- Frokost i en af buffet-restauranterne.
- Eftermiddagen på stranden og ved poolen (badning og kolde drinks).
- Eftermiddagskaffe og kage i Club Loungen.
- Bad og omklædning inden en før-middag drink.
- Aftensmad i en af restauranterne.
- Snuse til aftenens underholdning (ikke så fængende).
- Drinks og kortspil i en af barerne.
Det er et hårdt liv at være på 5-stjernet all-inclusive ophold 😇.
Men nu skal man ikke tro at det var en dans på roser for solen skinnede ikke altid fra en skyfri himmel. Der var heldigvis ofte lidt skyer, som gav skygge og lidt fred for en stikkende sol og temperaturen lå nok konstant på 30 grader. Det regnede også flere gange, endda temmelig meget et par gange, men aldrig mens vi var ude. Hvor heldig kan man være.
Og så var der selvfølgelig lidt variationer til ovenstående. Ulla og Cecilie fik lavet negle i spa’en og Maria og Cecilie var en tur i spa’en og fik massage. Et par gange deltog vi i fysiske aktiviteter i poolen (bare for at vedligeholde formen lidt) og ungerne spillede tennis nogle gange selvom det var alt, alt for varmt. Det blev vist også til et par enkelte fitness besøg for nogle af os.
Tennisstjerner (?) – de hyggede sig i hvert fald.
Pigerne fik også arrangeret at Ulla og Jespers sølvbryllup blev markeret, da turen til dels var en erstatningsrejse for en planlagt sølvbryllupsrejse, der blev coronaramt. Faustino havde pyntet op med balloner og blomsterblade på senge og der stod en flaske champagne på køl (ud over den som lå i minibaren). En meget fint gestus af pigerne.
Mandag skulle vi på tur. Vi havde købt en tur, hvor vi skulle med en glasbundsbåd til et rev, hvor vi skulle snorkle og derefter sejle med katamaran til en paradis-ø hvor der ventede liggestole og strandbuffet før vi skulle med en speedbåd ud til en naturlig pool midt i havet.
Det krævede at vi stod tidligt op og fik morgenmaden leveret som roomservice (det glemte jeg vist at nævne under de mange ting som er med i pakken) da vi blev hentet i lobbyen kl. 7.15. Eller rettere skulle have været hentet. For da bussen endelig dukker op en halv time senere, så stod vi ikke på listen. Tror nok lige at Jesper var ved at eksplodere og talte med store ord i telefonen med tursælgeren fra hotellet.
Det viste sig at turarrangøren ikke havde fået os på listen, da tursælgeren havde bestilt turen og der var desværre ikke mulighed for at komme med, da turen var fyldt. Men vi fik lovning på at komme med dagen efter og ville blive opgraderet til VIP på turen.
Det betød så at vi igen skulle tidligt op og fik morgenmad fra roomservice, som ikke var helt på højde med den stor morgenmadsbuffet. Og det viste sig at tirsdagsturen ikke inkluderede glasbundsbåd og snorkling, men det blev vi økonomisk kompenseret for af tursælgeren, som var mødt personligt op for at sikre at vi kom godt afsted.
Vi kørte med bus ned til Bayahibe, som er en lille havneby syd på øen. Vi hoppede ombord på en katamaran for at sejle ud til øen Saona, som er en del af en naturpark. Under vejs blev vi belært om at Punta Cana ikke ligger ud til det Caribiske hav men ud til Atlanterhavet mens Bayahibe og Saona ligger i det Caribiske hav. Så man har ikke rigtig været i Caribien, hvis man ”kun” har været i Punta Cana.
Efter en times sejlads med musik, dans og rom blev vi sat af på bagsiden af Saona og skulle gå 10 min. for at komme om til den fedeste strand man kan tænke sig. Resten af gruppen blev placeret under en stor palmeoverdækning ved langborde og bænke mens vi – der jo skulle have VIP behandling – gik 2 minutter derfra til en mindre overdækning, hvor vi fik eget bord med dug og vinglas. Buffeten virkede ikke til at være så forskellig men toiletter og liggestolene var nok en anelse bedre. Men det gjorde ikke noget for stranden, sandet og vandet var helt fantastisk og vi befandt os ikke mange minutter på land.
Efter et par timer på Saona gik vi tilbage til bådene og hoppede nu ombord i en mindre sppedbåd, der sejlede os ud til en naturlig pool midt i vandet. Det lyder måske lidt mærkeligt med en pool i vandet, men det er en stort lavtvandsområde hvor der nok er omkring 1 meter dybt. Alle hoppede i vandet og besætningen fulgte efter med plastik krus, rom og cola som der blev delt rigeligt ud af.
Efter en lille time hoppede vi tilbage i båden og sejlede tilbage til bussen, der kørte os tilbage til hotellet.
En total fed oplevelse selvom vi gik glip af snorklingen men så er der jo en undskyldning for at komme tilbage.
Torsdag var det (desværre) tid til at vende snuden hjemad. Vi havde en sen flyver ud af Punta Cana, så vi fik lov til at beholde det ene værelse indtil vi skulle fra hotellet. Det efterlod lige tid til et dyp i poolen og pigerne og Martin nåede lige at være med til en gang vand-aerobic.
Vi var i god tid i lufthavnen men der opstod alligevel lidt panik, da det viste sig at man også skal udfylde immigrationspapirerne for at komme UD af landet. Det skal gøre online og der var meget begrænset wifi og mobilabonnementet sagde stop for dataforbrug. Efter en del forsøg og frustration lykkedes det at få udfyldt papirerne og vi kunne fortsætte vores checkin.
Flyveturen hjem med Air France var lidt atypisk idet vi lige skulle lave en mellemlanding i den Dominikanske hovedstad hvor en del passagerer stod af og nye kom ombord. Turen hjem var et par timer kortere end udrejsen til Miami så den tog 8 timer.
Rundt omkring i Europa har flere lufthavne været udfordrede med lange køer og bagageproblemer. I lufthavnen kunne vi se hober af kufferter som var stablet op i bagageområdet, så der må være en del mennesker som mangler der kuffert. Så vi har måske været heldige med hele vores tur, da vi – bank under bordet – ikke havde med manglende bagage eller aflyste fly. Vi havde også planlagt med god tid mellem vores flyforbindelser og vi var som regel i lufthavnen 3 timer før afrejse.
Lige nogle kommentarer til vores resort.
Vi havde tre ens Colonial Club værelser, der alle havde en lille balkon og spa i forbindelse med det åbne badeværelse. Der var en stor bruseniche med rainshower og ved siden af et meget lille toilet. Selv os små mennesker skulle næsten bakken ind. Tør ikke tænke på hvordan de store amerikanere kommer derud.
Sengene var i øvrigt pænt store og meget komfortable.
Spa’en fik vi aldrig prøvet (for hvem har brug for et varmt bad med bobler når man har slappet af på stranden hele dagen).
Værelserne virkede lidt slidte men det er måske stilen og miljøet som spiller ind.
Rengøringen var ok om end at Maria ville foreslå dem at anskaffe nogle støvsugere i stedet for kun at bruge gulvmopper. Men det er nok også udfordrende med alt det sand og vand som der potentielt bliver slæbt ind. De var dog ikke helt konsekvente i deres rengøring. Nogle dage havde vi ekstra mange håndklæder og andre dag kun de to vi skulle bruge. Der var også forskel på hvor mange lagner/dyner vi havde på vores værelser og det varierede i løbet af ugen. Men vi manglede aldrig noget.
Til frokost er der to store buffeter og om aftenen kan man vælge imellem 7 restauranter, hvoraf 5 er a la carte og to af dem kræver reservation. Vi besøgte alle a la carte restauranterne samt den store buffet, så I får lige vores indtryk af dem.
Første aften spiste vi på Taino, der serverer dominikansk og mexicansk mad. Det var noget af en skuffelse hvor maden var kedelig og tør. Pudsigt nok havde vi haft samme oplevelse da vi var på Jamaica, så nogle af de caribiske køkkener er måske bare ikke bedre. Desuden virkede tjenerne meget uengagerede og var ikke nemme at få fat på selvom der ikke var mange gæster i restauranten. De havde også problemer med at komme med de rigtige drikkevarer. Så vi blev lidt bekymret for om dette var standarden for resortet. Det var det heldigvis ikke.
Ma+suri er en orientalsk restaurant, hvor maden bliver tilberedt foran gæsterne så der er begrænset plads og kræver derfor reservation. Det var meget underholdende og der var rigeligt af velsmagende mad. Desværre var der utroligt varmt i lokalet, hvor der var gang i 3 kogestationer ad gangen, så vi blev ikke hængende så længe. Selv den kolde hvidvin og vand var ikke nok til at køle os ned.
Tres Carabelas er fiske- og skaldyrsrestauranten. Vi fik både fisk og skaldyr og det var alt sammen meget vellavet. Som altid når vi er på fremmede breddegrader, så springer vi laksen over, da den ofte kommer fra mere hjemlige himmelstrøg nemlig Norge. Heldigvis blev fiskene ikke serveret med hoved og hale men i pæne stykker, så vi skulle ikke pille ben fra. Husets hvidvin og øl gik fint til maden.
Rodeo Grill ligger ved siden af Tres Carabelas og tilsammen udgør de frokostbuffeten ved stranden i dagtimerne. Man kan vælge mellem forskellige bøffer og kylling fra grillen. Deres tilbehør kommer i form af bagte kartofler, pommes frites, majs og lignende. Vi fik lidt af hvert og kødet var godt men tilbehøret var en blandet oplevelse. Bløde pommes frites er ikke lige sagen – slet ikke hvis der er parmesanost på.
Le Gourmet restauranten er deres ”eksklusive” restaurant hvor mænd skal have lange bukser på. Pigerne fik Faustino til at reservere et bord til os en dag men restauranten virkede aldrig til at have travlt så lidt sjovt med reservationerne. Det betød også at tjenerne havde tid til at vise os ekstra opmærksomhed. Menukortet er lidt mere raffineret. Vi fik bl.a. bøffer og lammekoteletter og maden var meget lækker. Vi valgte at købe en god rødvin til maden hvilket betød at vi måtte vente på at resortets eneste sommelier, som dækker alle restauranter, kom med vinen. Det var åbenbart ikke en tjeners job.
Endelig spiste vi på Supreme, der er hovedbuffeten. Vores forventninger til buffetmaden var nok ikke så høje, men det viste sig at der var meget god mad i det store udbud og der var flere gange et tema. F.eks. var der en kæmpe sushi buffet en dag. Der var altid et stort udvalg af kager og desserter. Der var italiensk, orientalsk, mexicansk. Der var fisk, kylling og svinekød. Der var pasta, ris og utallige andre tilbehør – og ja bløde pommes frites. Vi syntes så godt om udvalget og kvaliteten at vi spiste der flere aftner.
Fælles for alle restauranter, bort set fra de to der krævede reservation, var at organiseringen af tjenerne ikke virkede særlig effektiv. Der var en skarp opdeling i opgaver og mens nogle tjenere ikke kunne følge med, så var der andre som (tilsyneladende) ikke lavede meget. Det betød typisk at de var bagud med afrydning og klargøring af borde. Det skete også at de ikke var opmærksomme på om man havde bestilt og man skulle bestille mad hos en og drikkevarer hos en anden. Det betød bare at man nogle gange skulle væbne sig med tålmodighed hvilket ikke burde være et problem når man er på ferie (vel, Jesper?).
Så selvom det måske ikke helt var en 5-stjernet oplevelse, så var det et godt resort til pengene og en fantastisk ferie.
Og fik jeg sagt at Martin var meget glad for kagerne?
Flere stemningsbilleder og videoer fra turen.
Tak fordi du havde lyst til at se med og holdt ud helt til enden.