Las Vegas oktober 2015

Jesper deltog på IBM’s store analytics konference i Las Vegas sammen med 5 kollegaer og 4 kunder. Konferencen afholdtes på Mandalay Bay hotel og resort, som de plejer fristes man næsten til at sige. Der er små 12.000 deltagere på konferencen som varer 4-5 dage.

Mandalay Bay Resort i Las Vegas

Mandalay Bay Resort i Las Vegas

Et up-scale hotel hvor man ud over et pool område også har eget strandområde med bølgemaskine

Strand og bølgepool på Mandalay Bay

Strand og bølgepool på Mandalay Bay

Og det lyder alt sammen meget eksotisk men det er et stram program som starter med morgenmad kl. 7.30. Senest kl 9.00 starter sessionerne, der løber frem til kl. 17.00, og de er kun afbrudt af små kaffepauser og tid til at skifte lokaler. Der kan være langt mellem lokalerne. Og så er der frokosten som bliver afviklet som om det er slagtekvæg, der ledes ind i slagtehuset. Men det er effektivt når så mange skal spise samtidig. Og så I kan se så er “frokost restauranten” ikke speciel charmerende.

En del af spisesalen ved IBM Insight

En del af spisesalen ved IBM Insight

 

Slip speederen når der er luft under hjulene!

Vi ankom til Las Vegas et par dage før konferencen startede, så vi var sikker på at nå frem (missede en dag sidste år pga flyforsinkelser). Derfor havde vi en ekstra dag, som gav os mulighed for lidt drengerøvsaktivitet. Vi tog ud for at køre i off road trucks på bane.

Off road trucks

Off road trucks

Man ved at det bliver sjovt, når man får besked om at slippe speederen, når der er luft under hjulene. Det var bare sjovt for skæg.

Jespers røde truck slipper jordforbindelsen

Jespers røde truck slipper jordforbindelsen

Vi var 8 personer som blev hentet i minibus med lædersæder og kørt til Vegas Off Road Experience. Efter en kort sikkerhedsinstruks satte vi os to og to ud i hver sin truck. En åben kabine med friskluftsslange ind i hjelmen, en 3 gears automatisk gearkasse og venstrefods bremse og højrefods speeder. Der var rigeligt med ratslør og blødebevægelser med de voldsomme brede hjul. Accellerationen var ikke imponerende men hen over den stenede bane var det tilstrækkeligt til at give luft under truck’en når vi kørte over de forskellige hop på banen.

Her er et lille videoklip af Jespers kørsel optaget fra kollegaerne bagved.

The Vegas Off Road Experience – Kapacity style

 

MAIN STAGE

Ud over de hundrede af forskellige sessioner man kan vælge imellem så er det ofte et indslag på hovedscenen, hvor nogle kendte personer “optræder” og sætter deres gøren og laden i relation til konferencens tema.

I år var det filminstruktørerne og -producenterne Ron Howard og Brian Gazer, der har lavet en perlerække af gode film sammen, f.eks. Da Vinci filmene, Apollo 13, A Beautiful Mind, Rush, Frost/Nixon og mange flere. Det var et par underholdende fætre som havde begge ben på jorden.

Ron Howard, Brian Gazer og Jason Silva på mainstage

Ron Howard, Brian Gazer og Jason Silva på mainstage

 

SPECIAL EVENT AFTEN

I år var det Maroon 5, der optrådte til special event arrangementet i Mandalay Bay arena, der har plads til i hvert fald 10.000 mennesker.

På vej til Maroon 5 koncert

På vej til Maroon 5 koncert

Maroon 5 på scenen i Las Vegas

Det var en god koncert, men stemningen bar præg af at en stor del af de 15.000 tilskuere var IT nødder og ikke nødvendigvis Maroon 5 fans, så taget blev på Mandalay Bays arena. Her er 5 minutters udpluk fra koncerten.