Jamaica januar 2017

Flyvetiden fra Miami til Jamaica er 1 time og 45 min. og vores hotel ligger 15 min. fra lufthavnen så vi burde være fremme hen på eftermiddagen. Så vi besluttede at spise en lille frokost i lufthavnen så vi ikke ville gå helt kolde inden vi nåede frem. Det viste sig at være en rigtig god ide, hvor immigrationen i Jamaica viste sig at tage en del mere tid end vi havde forventet. Problemet var måske at vi egentlig ikke regnede med noget tid her. Det viste sig at tage længere tid at komme igennem immigrationen og told end det tog at flyve fra Miami til Jamaica, så det var godt at vi havde spist inden flyveturen.

I lufthavnen fik vi fat i en autoriseret taxi der tog os til vores all inclusive ressort – Secrets Wild Orchide – hvor vi skal tilbringe den næste uge. Chaufføren Conrad talte engelsk med en udpræget jamaicansk accent – “Yeh mon”. Turen kostede 40 USD og vi snakkede om at hyre ham en hel dag til sightseeing for 160 USD.

Ved hotellet blev vi mødt med et ”velkommen hjem” og håndtryk af alle kuffertslæbere og receptionister og mens vi tjekkede ind fik vi kolde vaskeklude og champagne. Vi fik to værelser ved siden af hinanden på første sal og med delvis havudsigt.

Der er otte forskellige restauranter på ressortet og det er ikke nødvendigt at lave reservationer bortset fra den pan-asiatiske restaurant. Og nytårsaften er der en fast menu for alle restauranter og der skal man også lave en reservation.

Mørket faldt på som vi kom op på vores værelser så vi valgte at gå en tur rundt på ressortet for lige at tage bestik af området. Derefter gik vi ned på den mexicanske restaurant og indtog vores aftensmad. Og derefter var det tid til at pakke ud og ryge under dynerne.

Solnedgangen på Secrets Wild Orchide, Montego Bay, Jamaica

 

En Bob Marley

Dagene i Jamaica var meget ens og gik primært med at slappe af på stranden, drikke en masse kølige drinks og spise en masse god mad. Vi brugte fitness faciliteter flere gange og fik spillet lidt bordtennis, basket ball og tennis. Ulla og Jesper tog ofte en løbetur rundt på ressortet om morgenen og Ulla og Cecilie fik prøvet kræfter med yoga. Super hyggeligt at være sammen med tøserne på den måde.

Der var desuden en lang række aktiviteter på ressortet i løbet af dagen og om aftenen. Om dagen kunne der være danselektioner, volleyball, cooking classes, mode shows og forskellige konkurrencer. Om aftenen var der film og underholdning med musik og shows.

Så bliver det ikke meget bedre!

Lørdag (nytårsdag) prøvede Maria, Cecilie og Jesper kræfter med ziplining igen. Vi har prøvet det på Antigua men dette var klar bedre. Vi var en lille gruppe på 6 personer med 2 fantastiske guider og så var der ikke andre på banen.

Du kan se mere om Jamaica Zipline Adventure på deres hjemmeside.

Efter en hyggelig nytårsaften med musik på stranden, champagne og fyrværkeri så valgte vi at starte årets første dag med en tur i spa’en og en omgang “swedish” massage. Fantastisk måde at starte det nye år på. Det må godt blive en tradition.

Nytårschampagne på stranden

 

Laurain med friske forsyninger

Mandag havde vi lavet en aftale med “vores” chauffør, Conrad, om at tage ud til Dunn’s River Falls og gå op igennem vandfaldene. Se separat opslag for beskrivelse og billeder.

Onsdag den 4. januar var vores sidste dag i Jamaica denne gang, men inden vi tog afsked med Secret Wild Orchide, så tilbragte vi formiddagen på stranden, hvor vi fik den sidste sol og de sidste drinks.

Conrad hentede os præcis kl. 12.30 som aftalt og det var en rolig tur til lufthavnen, hvor der blev taget afsked med kram og håbet om at vi kommer tilbage en dag.

 

Mad historien:

Den store morgenmadsbuffet var altid i World Café og der manglede ingenting. Vi fik både frisk frugt og pandekager med masser af ahorn sirup, scambled eggs og omelet, yougurt og vores favorit Froot Loops.

Frokost var sædvanligvis en eller anden wrap eller sandwich på Oceana eller Seaside Grill. Og mellemmåltiderne kunne være hjemmelavet kartoffelchips som man bare hentede i Barefoot Grill.

Tøserne klar til frokost

Aftensmaden blev indtaget på de forskellige restauranter.

Torsdag indtog vi aftensmaden på den på mexicansk restaurant El Patio. Maden var ikke helt op at ringe som vi måske forventede men jamaicanerne er jo heller ikke mexicanere.

Fredag spiste vi på den jamaicanske restaurant Blue Mountain, som var på niveau med den mexicanske. Vi måtte nok indse at et all inclusive ressort ikke byder på mad, der svarer til den øvrige høje standard.

Nytårsaften spiste vi ude under åben himmel på restaurant Oceana, der ligger ved den ene pool med udsigt over havet. Der var en fast nytårsmenu som bestod af blinis med and, squash suppe og surf & turf (en stor hummerhale oven på en stor bøf). Der var så meget hummer og bøf at vi ikke kunne spise op. Maden havde klart fået et løft fra de andre dage.

Søndag havde vi reserveret bord på Himitsu, der er en pan-asiatisk restaurant. Her sad vi 10 personer rundt om stegepladen, hvor den syngende kok tilberedte vores mad. Ud over at være meget underholdende så var maden fantastisk. Især de store rejser som blev flamberet med tripple sec var gode.

 

Mandag valgte vi så at spise på den italienske restaurant Portfino. Vi elsker autentisk italiensk mad, så vi havde ikke de store forventninger til at jamaicanerne kan gøre italienerne kunststykket efter. Der blev vi godt nok overrasket. Det var super godt og det bedste vi havde fået på hele ferien.

Tirsdag vaklede vi mellem at prøve den franske restaurant Bordeaux eller prøve Himitsu eller Portfino igen. Vi valgte at prøve ala carte menuen på Himitsu hvis det var muligt at komme til uden reservation og ellers var backup planen Portfino, der lå ved siden af. Vi kunne heldigvis komme til og fik igen en god oplevelse – endda med store portioner. Pigerne fik f.eks. små forårsruller til forret og de var så gode at de også gerne havde spist dem til dessert.

Afslapning mens den rullende kok forbereder jerk chicken

Lidt stemningsbilleder fra vores dejlige ophold på Jamaica.

Stranden til den ene side

Stranden til den ene side

Stranden til den anden side

Stranden til den anden side

Stranden under vandet

Stranden under vandet

Secrets Wild Orchide - det ene pool område

Secrets Wild Orchide / Saint James – det ene pool område

Solnedgang på stranden

Solnedgang på stranden